Lidt om Bikefit

Lidt om Bikefit

Et Interview og historien bag det populære Bikefit. Et Objektivt syn på sagen, fra vores gode ven og træningspartner Anders Justesen Lind.

Mine tanker og holdninger til bikefit er ambivalente selvom min virksomhed IMPRO tilbyder bikefit. Bikefit tilbydes mange steder, i forskellige formater og ikke mindst prisniveauer. Nogle bikefittere er fysioterapeuter og andre har en anden baggrund. Jeg skal ikke advokere for at det ene nødvendigvis er bedre end det andet. Fælles for bikefit området er, at der findes mange postulater som ikke kan underbygges videnskabeligt. Det er således et felt der bygger langt mere på empiri end videnskab og det er nok her mine ambivalente følelser kommer ind. Man kan nemlig ikke med rette postulere, at bikefit nedsætter skadesrisiko eller øger performance for det er ganske enkelt ikke undersøgt tilstrækkeligt videnskabeligt. Det kan dog godt være bikefitterens oplevelse, men så bør man tilføje ”det er min oplevelse at…”. Med denne ørefine til bikefitterne derude kan vi gå videre.  

Bikefit bølgen starter i det små i 1990erne, men bliver først for alvor stor i det nye år tusinde. De største pionere har uden tvivl været Dr. Andrew Pruitt (grundlægger af BG Fit), Phil Burt (British Cycling) samt Tood Carver (opfinder af Retül systemet, 2007). Mange af de koncepter der findes i dag udspringer af deres ideer. I dag er alle seriøse bikefits dynamiske analyser, dvs. man vurderer rytteren i bevægelse på cyklen. Dette foregår typisk på en hometrainer og vurderingen af positionen sker som regel fra forskellige vinkler og med forskellige værktøjer som fx en vinkel/ledmåler, videoanalyse med mere eller mindre avancerede måleudstyr, samt bikefitterens ”kliniske blik” og erfaring. Nogle steder foregår bikefittet på rytterens egen cykel mens andre anvender en bikefit cykel og første efterfølgende laver justeringerne på rytterens egen cykel. Der er fordele og ulemper ved begge modeller og det vil jeg ikke beskrive yderligere her.  

Inden det mere praktiske bikefit bliver rytteren typisk undersøgt. Det kan være undersøgelse af bevægelighed, benlængdeforskel, fodstilling mv. Dette skulle gerne kvalificere de senere justeringer af cyklen. Man kan nemt forestille sig at bikefit meget hurtigt bliver en kompleks størrelse, da der er mange faktorer der påvirker samspillet med cykel og rytter. Det er nok også derfor at to bikefittere aldrig vil nå frem til det samme resultat. Den perfekte position er nok ikke én position, men kan sagtens være flere. Det rette valg handler således om rytterens oplevelse og feedback i samspil med bikefitterens viden og erfaring. 

Forebyggelse af skader handler i langt højere grad om gradvis adaptation til bevægelse og belastning end om den perfekte position. Man har indenfor løb fundet at der ikke er evidens for pronations-sko forebygger løbeskader hos løbere der overpronere og jeg tænker egentlig at der kan trækkes paraleller til bikefit. Man kan sandsynligvis slippe afsted med relativt meget (fx meget lav saddelhøjde) uden at blive skadet, hvis tilvænningen blot sker over lang tid. Se fx Yates brødrene, som sidder en del lavere end de fleste bikefittere vil anbefale. Problemet kan imidlertid være, at der ikke altid bliver givet denne tid hos motionisten der finder cyklen frem når solen begynder at skinne eller hos licensrytteren som fordobler til ugentlige volumen på den årlige træningslejr sydpå. Her kan samspillet mellem bikefit og de øvrige risikofaktorer fint give mening. 

 

De bedste ønsker om en god 2020 sæson 

Anders Justesen Lind 

Fysioterapeut og Master i Smertevidenskab 

www.impro.one 


Leave a comment